1. Forord.

Vi er blevet spurgt af et nyt medlem af vores dejlige haveforening; hvordan man egentligt dyrker en have.

Dette glimrende spørgsmål har affødt en del tanker, og ud af disse tanker er dette lille ”kompendium” kommet.

Der findes naturligvis ikke en simpel og brugbar vejledning udi det, at dyrke et havelod i voreshavef orening og vi skal heller ikke vejlede – eller vildlede – vores medlemmer til specifikke dyrkningsmetoder, afgrødevalg m.v.

Vi vil dog med dette lille kompendium give nogle gode ”lavpraktiske” råd, som er til gavn og glæde for den enkelte – og dermed for os alle sammen. Vi har valgt at fokusere på aktiviteterne i havelodder fremfor på huslodderne – primært fordi havelodderne udgør den største del af foreningens samlede areal og derfor vil fornuftig adfærd der, have den størst mulige positive effekt.

Nye som gamle medlemmer har ofte meget forskellige forudsætninger for, at dyrke havens glæder. Vi tager dog udgangspunkt i et nyankommet medlem – med begrænset erfaring, og giver her nogle råd og ”staldtips”, som mere etablerede medlemmer måske også vil gøre brug af – til fælles glæde.

Dette er samtidigt en slags manual for, hvorledes den siddende bestyrelse - i nogen grad - kan stille sig til rådighed for vores medlemmer og de udfordringer man har i haverne.

Bestyrelsen

April 2013

2. Ellebakkens historie.

Vores kære nyttehaveforening er placeret oven på et tidligere deponeringsareal, som dækker stort set hele Valby Fælled, Valby Parken og rensningsanlæg-arealet. Hele dette område blev fyldt op med skrald og affald fra 1913 og frem til starten af 70’erne. Hvad undergrunden nu - i hele området indeholder, er der dog ikke detaljerede oplysninger om. Men både dagrenovation, industriaffald og bygningsaffald skulle være deponeret i området. Overskydende jordmaterialer fra forskellige anlæg rundt om i København, er ligeledes blevet deponeret i stor stil i området. F.eks. ved man; ”Rosenhaverne” er blevet anlagt oven på udgravningsmaterialer fra etableringen af Grønttorvet. Men som skrevet: Ingen detaljerede oplysninger eller registreringer af affaldet og hvor det er deponeret.

Den meget lerede jord vi oplever i vores haver tyder på at netop deponering af udgravningsmaterialer i ”vores” del af arealet – enten direkte eller som ”membran-lag” oven på affaldet, hvorpå der er afsluttet med et alt for tyndt lag muld på toppen. Hvor tykt det lerede lag er, er der heller ingen faktiske oplysninger om, men det er næppe en god idé at vi graver flere meter ned i de lerede lag!! Det skal siges at jorden i vores haveforening er blevet analyseret og der er IKKE FUNDET SKADELIGE STOFFER I VORES JORD. – Og så vidt vides holder man til stadighed øje med området; for at folk kan forsikres om evt. skadelig forurening.

Den del af området hvor vores forening er placeret, blev allerede i 1940’erne taget i anvendelse som skolehaver. Vores forening har stadigvæk tydelige kendetegn fra den tid – og det er vores ønske; vi vil forsøge at bevare dette præg – så længe det er muligt.

De gamle skolestuer (de store gule fælleshuse) og de små røde kvadratiske huse på huslodderne, der har omkranset hele foreningen, synes vi har stor betydning for netop vores haveforening både historisk og rent visuelt. De små beskedne jordlodder af ca. 50 kvm, som det dyrkbare areal er opdelt i – er ligeledes et skønt levn fra en svunden tid – men dog en deltalje vi bør glædes os over. Og vi mener; det er vigtigt vi i fællesskab og via vores forpligtende medlemskab, gør så meget vi kan for at bevare vores haveforening i sin fysiske form og dens ”sjæl”.

Vidnesbyrd - fra skolehavetiden - om stringente dyrkningsplaner og syngende lussinger, når eleverne fraveg instrukserne, skal vi lade være historieskrivning. Men idet vores meget små jordlodder og naboskabet derved er så tæt - er det ALTID en glimrende idé, at tænke sin nabo ind i stort set alt, hvad man gør…

3. Den første havesæson.

Man siger; en havesæson starter allerede det foregående efterår, hvor man rydder op i haven, graver jorden, tømmer kompostbeholderen, rengør sine haveredskaber og høster de sidste afgrøder – dem der først er tjenelige, når nattefrosten har fået rigtigt fat…

Alt dette lader sig i sagens natur ikke gøre, når man som nyt medlem først overtager havelodder i april og maj. Men så må man prøve at indhente det forsømte. Og selvom man er et stykke inde i maj måned, så er man ikke ”bagud”. Det er sket for selv rutinerede medlemmer af vores nyttehaveforening; at man har sået og plantet ALT for tidligt.

I reglen er de ny-overtagede havelodder i en lidt skidt forfatning og sjældent gjort ”vinterklar” om efteråret. Det kan være den tidligere lejer har mistet modet eller løbet tør for kræfter, så derfor kan haveloddet og de ventende opgaver se lidt uoverskuelige ud.

Et godt råd herfra skal lyde om den første havesæson, så denne bliver den første i rækken af succesfulde år i vores nyttehaveforening: Gør første sæson så enkel, som muligt. Gør nogle rimeligt sikre valg af afgrøder og beplantning. Anlæg haven så det er nemt at overskue. Selvom det umiddelbart kan virke lidt kedeligt med blot snorlige rækker af jordbær, løg, kartofler, gulerødder, majs, selleri, rødbeder, radiser m.v. så mener vi, netop denne ”taktik” kan bane vejen for nogle succesoplevelser uden at man ”knækker nakken” mht. til manglende tid – allerede første sæson. Netop første havesæson kan ofte være lidt en kamp mod tidligere års mislighold, så det gælder om; den kamp kan overstås så smertefrit som muligt. Samtidigt med man gør det lidt enkelt, er man sikret et succesfuldt udbytte!! Grundig jordbearbejdning og efterfølgende hyppig lugning af sejlivet flerårigt ukrudt er tit en nødvendighed dette første år. Det er netop i denne sammenhæng, spaden og det skarpe hakkejern er så uundværlige. Stort set alt flerårigt ukrudt – som skvalderkål, marktidsel, senegræs, mælkebøtte osv. - kan man pine helt ihjel denne første sæson ved at hakke det ned, så snart det er i vækst. Et meget højt ”tryk” af spirende ukrudtsfrø må man også kunne forvente at skulle forholde sig til det første år eller 2. Og det er meget vigtigt at få luget inden ukrudtet smider nye frø. - Især din nabo vil sætte pris på dette.

Det gælder ganske enkelt om at bane vejen for mange gode år, hvor mere ”spændende” og”udfordrende” haveprojekter måske venter.

4. Haveredskaber.

Når man går i et havecenter/byggemarked eller en planteskole, vil man iagttage – og ofte fristes – af de mange tilbud og typer af haveredskaber – hvert med deres meget specifikke formål.

Vort råd til havelejere er; man IKKE skal lade sig friste.

Haveforeningen råder over lidt forskellige redskaber til fælles brug. Ligeledes formidler vi salg af brugte redskaber – når vi har noget. Gør endeligt brug af dette – så kan man undgå at ”forkøbe” sig. I det gode naboskabs ånd kan man måske låne sig frem – et stykke hen ad vejen… Misbrug dog aldrig din nabos tillid!

Vil man anskaffe og eje nye redskaber – det kan der være god fornuft i af forskelige årsager. Så vil vores råd være; man køber redskaber af en rimelig kvalitet. Ofte kan man finde noget billigt ”kineseri” – dette vil vi gerne fraråde, idet det kan give flere skuffelser end glæder. Når skafterne sidder løse (i værste fald knækker) fremmer det ikke just det nødvendige arbejde – og ens temperament kan blive sat på noget af en prøve.

Tager man på indkøb efter haveredskaber, råder vi til følgende nødvendige indkøb:

- En god solid spade
- Et godt hakkejern
- En rive i passende bredde
- Et par komfortable handsker

Større behøver ”maskinparken” faktisk ikke at være for at kunne dyrke, passe og høste med enorm glæde. Når redskaberne ikke er i brug, bør de opbevares indendørs. Haveredskaber med træskafter har ikke godt af at stå/ligge udendørs, hvor de udsættes for regn, sol, vind og vejr. Det første der sker, når haveredskaber ligger udendørs; er ofte skafterne bliver ru og revner – med vabler i hænder til følge - selv efter meget kort tids brug.

Skal man klassificere vigtigheden af redskaber, så er det gode hakkejern klart det redskab man dårligst kan undvære henover en havesæson. Og gør man sig den ulejlighed at slibe bladet skarpt med en fil, så letter det hakkearbejdet ganske betragteligt og kampen mod det u-undgålige ukrudt bliver betydeligt lettere. Og netop nedkæmpelsen af ukrudt er nærmest det eneste, man som haveejer er forpligtet til i forhold til selve dyrkningen – dette især af hensynet til dine naboer!

Den næsten lige så vigtige spade kan udmærket erstattes af en gravegreb i forbindelse med den helt nødvendige havegravning. Dens øvrige anvendelses muligheder at dog mere begrænset i forhold til andre opgaver – så derfor slår vi hellere på tromme for den gode spade.

Andre nyttige småinvesteringer, som man kan have glæde af:
- Et målebånd/tommestok.
- En god kraftig snor og et par kraftige ”pløkke” (til at markerer rækker med).
- En hånd-graveske (køb endeligt en solid en….de billige graveskeer er ofte elendige).
- En vandkande m/spreder.
- En spand eller to.
- Nogle net til at holde sultne fugle fra afgrøderne.
- En stol, hvorpå man kan sidde og slappe af og nyde det arbejde man har udført – eller evt. pleje den dårlige samvittighed

5. Kompost/Kompostbeholder.

Mange havelejere anser haveaffaldet – som affald, og transporterer det ud af haveforeningen til affaldscontainere og genbrugspladser.

Betragt i stedet haveaffaldet som en ressource og benyt jer af haveaffaldets egenskaber som jordforbedring. Nogle havesagkyndige hævder; haveaffald nærmest kan betragtes som vitaminer for ens køkkenhave. Givet er det dog, der er meget godt at sige om den kompost, man selv står for. Om ikke andet så slipper man for at bruge tid og energi på at bortskaffe haveaffaldet – ud af haveforeningen. Faktisk giver det meget mere mening at bringe organisk materiale ind på arealet end at køre det væk.

Det skal her indskydes at det er helt uacceptabelt at benytte sig af nabomatriklerne til dumpning af haveaffald – og affald i det hele taget.

I henhold til vores vedtægter skal alle haveejere være i besiddelse af min. 1 kompostbeholder. Dette må ikke opfattes som en begrænsende restriktion, men bør betragtes som et godt redskab til håndtering af haveaffald og jordforbedring af havelodderne – til fælles glæde. Og netop opgaven at forbedre jorden er af vital betydning for at opnå glædelige udbytter i haven.

Kompostbeholdere kan købes i de fleste havecentre og byggemarkeder – såsom Silvan. De findes i flere udgaver både i plastmaterialer, træ og metal. Fælles for de produkter er dog; de ofte er lidt for små og derfor utilstrækkelige. Nogle af dem er tæt på at være uanvendelige. Vi vil gerne fraråde de meget ”åbne” modeller – eks. dem der er lavet af stålnet – de virker tit blot som tørresilo af haveaffaldet og ikke til kompostering. Den bedste og hurtigste kompostering er når affaldet er fugtigt og lunt – det opnår man nærmest aldrig, hvis beholderen er for åben.

Man kan selv bygge en kompostbeholder i en passende størrelse. Vi foreslår kompostbeholderens mål er ca. 1 X 1 X 1 mtr. – det svarer til 1000 ltr. Netop i den størrelse kan man opnå et passende ”klima” i affaldet, så komposteringen sker forholdsvis hurtigt og man har rimelig chance for at undgå ”underkapacitet”, som er skrækkeligt irriterende at opleve! Der findes utallige tegninger og anvisninger til hvorledes man kan bygge sin egen kompostbeholder – og det vil vi lade være op til den enkelte. Vi synes dog, de der er bygget i træ, er de kønneste – uden at de er smukke. Vigtigt er det dog, kompostbeholderne bliver placeret med en vis form for fornuft. Sørg for kompostbeholderen er placeret så den ikke genere for passage og således det er muligt at fjerne ukrudt omkring den – se i øvrigt foreningens ordensregler. Vi anbefaler kompostbeholdere placeres på havelodder og IKKE på huslodder.

Foreningen vil gerne prøve at være formidler af kompostbeholdere i et vist omfang – se evt. opslag når vi har kompostbeholdere ”til salg”.

Hvad kan så komposteres…? Ja, alt haveaffald – og en del køkkenaffald – kan man nemt få gjort til jordforbedrende materiale. Der er dog et par praktiske råd man kan have glæde af og et par regler man MÅ følge i den forbindelse: Kom ALDRIG kød, brød og andre tilberedte fødevarer i kompostbeholderen. Det giver med stor sandsynlighed besøg af rotter eller mus. Og uanset hvor søde de er – så er de i nyttehave-sammenhæng – SKADEDYR. Og dem skal vi prøve - og har pligt til - at begrænse på ALLE tænkelige måder. Ligeledes er det temmelig upraktisk at fylde ikke-organisk materiale i en kompostbeholder. Lad endeligt være med at fylde plastikposer, nylonsnore, net, plantepotter, haveværktøj osv. i – det er noget rod at arbejde videre med, når man skal tømme kompostbeholderen for dens herligheder. Tørre grene og tørre tykke stauder er temmelig længe om at kompostere, så det er ikke nogen god idé at fylde for meget af det i kompostbeholderen. Det er som om meget tørre plantematerialer er vandskydende og når det ikke rigtigt kan optage fugt, så sker komposteringen ganske langsomt – så helst friskt, fugtigt plantemateriale i kompostbeholderen - vi henviser til vores grenplads bag det gule fælleshus - D, når der skal bortskaffes grene og buske. Grovere haveaffald som kålstokke, majsstrå o.lign. kan det være en god idé at hakke i mindre stykker – både af pladshensyn i kompostbeholderen, og omsætningstiden bliver også nedsat væsentligt. Jo mere findelt affaldet er som udgangspunkt – des hurtigere bliver det omsat.

Om efteråret er det en god idé at nedgrave komposten og andet findelt haveaffald – i et spadestiks dybde. Hvis man mere er til havegravning om foråret, kan det være en god idé at sprede komposten og det øvrige haveaffald ud over haveloddet om efteråret, og nedgrave materialet, når foråret har fået fat. Tømningen af kompostbeholderen om efteråret synes vi er god idé – netop for at undgå mus og rotter i beholderne henover vinteren. Husk vi er en nyttehaveforening – IKKE en zoologisk have!! Man kan ligeledes gøre det af med en del uønskede snegle og snegle-æg – især hvis tømningen sker et pænt stykke ud på efteråret. Fordelen ved en tømt kompostbeholder ved forårets start er i helt indlysende i forhold til de opgaver, der venter i løbet af den tidlige havesæson – med bortskaffelse af nyt haveaffald og kampen mod ukrudt.

6. 10 gode råd til gavn for jorden.

1. Grav havejorden 1 gang hvert år – i et fuldt spadestiks dybde (om det er forår eller efterår må være op til den enkelte)

2. Nedgrav kompost og haveaffald i forbindelse med den årlige gravning. Dette udføres ved at man placerer en passende mængde kompost eller haveaffald i graverenden – og dækker materialet med jorden fra efterfølgende spadestik.

3. Tilfør muldjord om foråret – så meget man orker og evner. (haveforeningen opkøber hvert år en større mængde, som videresælges til medlemmerne )

4. Tilfør kalk – 10 kg/jordlod hvert 2. eller 3. år (foreningen vil forsøge salg af dette til medlemmerne, hvis vi kan skaffe det til en fornuftig pris)

5. Tilfør grus efterhånden som det er muligt. 1 trillebør pr. kvm. er ikke for meget de fleste steder. (foreningen vil prøve at skaffe og formidle salg af dette – når bedst muligt)

6. Sørg for en velgødet (ikke overgødet) og dyrket jord – over hele havesæsonen. Har man tilført muldjord og kompost til sin havejord, behøver man ikke kunstgøde ret meget henover en havesæson.

7. Undgå ”traktose” – ”traktose” opstår når jorden bliver trampet hård og flad. Det er vigtigt IKKE at træde unødigt rundt i havejorden – især når denne er meget våd efter regnvejr. Gå idet hele taget kun rundt på havejorden – når det er nødvendigt.

8. Løsne jorden og leret under det almindelige spadestiks dybde ca. hvert 2-3. år – Dette gøres ved; man stikker lodret i et fuldt spadestik med en DRÆNSPADE – og ”vipper” lidt, så der skabes lidt hul/luft dybest nede – uden at vende evt. ler op til overfladen. (haveforeningen har en DRÆNSPADE til udlån) Dette kan selvsagt kun gøres, når der er faldet vis mængde nedbør – typisk om efteråret. Eller en ”Hollandsk gravning”( se afsnit 8+9)

9. Dyrk efterafgrøder – så jorden ikke ligger øde hen i store dele af en havesæson. Efterafgrøder er vigtige både for næringsstoffernes skyld – men også for hvorledes jorden bevares løs og luftig. (Honningurt, kløver, sennep er de mest oplagte, men haveforeningen vil prøve at formidle en speciel frøblanding, der præcist skulle kunne afhjælpe i vores lidt særlige jordbundsforhold – se afsnit 11)

10. Hjælp dine naboer.

7. Overfladegravning

Overfladegravning kan man i princippet gøre både forår og efterår. Om foråret skal det dog gøres når jorden ikke er alt for våd – hvorimod efterårsgravning kan gøres stort set uden hensyntagen til hvor fugtig jorden er. Hvis det skulle hænde, at jorden er ekstrem tør bliver gravearbejdet dog en prøvelse for fysikken. Efterårsgravningen anbefaler vi, at man ikke gør før efter ca. 1. oktober. - - og man kan grave indtil jorden er blevet frosthård og/eller dækket af sne. Har man sået efterafgrøde i løbet af sensommer eller tidligt efterår, er det en god ide, at vente så længe det er muligt - for at efterafgrøden kan vokse længst muligt. Evt. kan man vente helt til foråret med at grave arealet med efterafgrøder. Graves jordloddet meget sent på året undgår – eller udskyder - man ligeledes uønsket ukrudtsvækst til om foråret.

Ved almindelig overfladegravning behandles jorden i 1 fuldt spadestiks dybde ved, at man vender overfladen af det øverste ”gamle” muldlag nederst og den ”friske” del af muldlaget øverst. Hvis man flytter dette spadestik således, at man laver en rende, kan man i denne tilføre kompost, haveaffald og sand/grus i en passende mængde og dække dette med næste spadestik, hvor der så skabes en ny graverende. Dette kræver en lidt minutiøs tilgang til opgaven. Man kan dog også blot sprede sand/grus, kompost og findelt haveaffald ud i et passende lag, der hvor man ønsker at grave og efterfølgende vende jorden. Dette giver et glimrende resultat, især når man lige får håndelaget, så det udspredte materiale vendes godt ned.

Hvis overfladegravning anvendes om foråret, hvor et jordstykke skal gøres klar til såning eller tilplantning med urteagtige planter som stauder, sommerblomster og køkkenurter, bør gravningen straks efterfølges - før såningen eller plantningen - af en grundig tur med riven, så jorden bliver passende findelt og jævn. Ny-gravet jord om foråret kan blive meget knoldet, hvis jorden når at blive tør – især hvis jorden er leret. Overfladegravning om efteråret kræver slet ingen straks- efterbehandling af jorden, idet vinteren vil sørge for at jorden får en passende ”krumme-struktur”. Overfladegravning kan erstattes af en fræsning af jorden. Dette bør man IKKE gøre om efteråret – idet der er risiko for at jorden vil klaske helt sammen i løbet af efteråret og vinteren – især hvis der falder store nedbørsmængder. Dette skyldes, at jorden bliver meget findelt ved fræsning og det er uhensigtsmæssigt, netop dette sker om efteråret. Så fræsning bør kun ske om foråret – og selv på det tidspunkt ER det et mindre godt alternativ til den traditionelle overfladegravning. Og fræser man jorden for tidligt, og jorden er for våd; mener vi, det nærmest er skadeligt for jordstrukturen – så der skal man tænke sig om og være meget rettidig omhyggelig!

Og husk – det gode du gør på dit havelod; er også godt for din nabo!

8. Hollandsk gravning (til dem som vil gøre noget ekstra godt..! )

Ved hollandsk gravning behandles jorden i 2 spadestiks dybde. Først graves en rende – med spade - på sædvanlig vis (1. spadestik). Renden skal stå lige og ren for løs muldlag (til hjælp til dette kan man anvende en skovl). Herefter træder man ned i renden, hvor den lerede kompakte jord løsnes/vendes fra den ene ende til den anden (2. spadestik) – her ovenpå kan man evt. fylde en passende mængde kompost, haveaffald og sand/grus i – inden den nu løsnede lerede jord i renden tilkastes med jorden fra 1. spadestik i den næste rende, hvor den lerede jord ligeledes løsnes/vendes og så fremdeles. Hollandsk gravning anvendes, hvor jorden ønskes bearbejdet dybere end ved sædvanlig gravning og hvor undergrundens jord ikke ønskes blandet sammen med muldlaget. Det er lidt vigtigt, det forholdsvis tynde muldlag vi har i vores haver, bliver bevaret som det øverste lag – og ikke for meget af det tunge ler, som ofte findes i 2 spadestiks dybe, kommer helt op til overfladen. Hvis der er stemning for det, kan der måske arrangeres demonstration af denne gravemetode – i løbet af sæsonen.

Den hollandske gravning kræver i sagens natur en del fysiske og tidsmæssige investeringer af den enkelte havelejer. Men vi mener, hvis det praktiseres over store dele af vores haveforening – over tid; vil det være til fælles glæde. Og vil man anvende hollandsk gravning, kan dette evt. gøres i etaper på ens havelod – f.eks. 1/3-del af haveloddet hvert efterår. Vi anbefaler, man graver efter den hollandske model sent om efteråret, fordi dette tidspunkt er jorden mest praktisk medgørligt. Dog må jorden ikke være ”pladdervåd” Den efterfølgende vinter vil tage sig af den naturlige efterbehandling af det gravede areal.

Der findes gravemetoder, hvor man kommer ned i 3 spadestiks dybde. Dette mener vi ikke, man skal give sig i kast med. Idet det vil kræve for store fysiske udfoldelser og gevinsten ved at gå så hårdt til værks, er lille i forhold til indsatsen. Og vi skal huske, at passe på vores rygge…!!

9. Hollandsk Gravning illustration

10. 10 Gode dyrkningsråd

1. Overvej hvor meget tid, du har til rådighed – henover hele havesæsonen – og planlæg lidt ud fra dette. Meget ambitiøse haveprojekter kræver i reglen meget tid!

2. Gør meget ud af at jorden er så fri for ukrudt som muligt og at jorden er godt gennemarbejdet – inden tilplantning og tilsåning.

3. Gør nogle sikre valg af afgrøder – især den allerførste sæson. Vær varsom med alt for sarte og eksotiske afgrøder. De giver ofte blot mere arbejde end glæder.

4. Dyrk aldrig samme 1-årige afgrøde samme sted flere år i træk. Det giver tit sygdomme og skadegørere i afgrøderne.

5. Anlæg haven simpelt – evt. i lige rækker med fornuftig rækkeafstand. Det giver det bedste udbytte og gør det let at holde haven fri for ukrudt. Følg frø -og planteproducenternes anvisninger så godt du nu kan.

6. Undgå at plante og så for tidligt. Du kan sagtens plante og så helt ind i juni måned. Nogle afgrøder bør man absolut ikke så og plante før efter 1. juni..!!

7. Vand og gød med fornuft. Ukrudtet har desværre også glæde af gødning og vand!

8. Brug det skarpe hakkejern flittigt.

9. Gør brug af en god havebog og den gode nabo – når man mangler viden, hjælp og inspiration.

10. Husk at sidde og nyde udendørslivet i haven jævnligt.

11. Efterafgrøder.

Til manges overraskelse viser det sig at nogle afgrøder er tjenelige allerede meget tidligt på sæsonen. Det er i sig selv ikke noget problem – tværtimod. Dette gør; man kan nå at høste 2 gange – helst forskellige afgrøder – på samme sted i samme sæson. Hvis man ikke benytter sig af muligheden for at dyrke nyttehaveafgrøder 2 gange på samme sted – kan man med meget stor fordel tilså de fritliggende dele af jordloddet med jordforbedrende efterafgrøde. For at undgå at jorden ligger ”brak hen” i alt for store dele af året, finder vi det er en strålende idé at dyrke jordforbedrende efterafgrøder, der på flere forskellige måder er med til at sikre vores jordlodder en sund tilstand over hele sæsonen og det har man glæde af den efterfølgende sæson. Det kan ligeledes være man ikke lige når at tilså sine havelodder 100% - men mangler lidt, så kan det anbefales, man tilsår dette mindre stykke med jordforbedrende afgrøde.

Efterafgrøder sikre sædvanligvis at næringstransporten ud af haveloddet begrænses, holder jorden løs, luftig og sikre en hvis vandtransport i de øverste jordlag. Enkelte afgrøder har i særdeleshed en god virkning på jordstrukturen – også på den lange bane.

Efterafgrøder har også den ikke så uvæsentlige egenskab, at når afgrøden er kommet i fin vækst begrænser den trivslen for ukrudtsvækster ganske betragteligt – især hvis man anlægger efterafgrøden med lidt nøjsomhed. Og har efterafgrøden en sund rodvækst fungerer dette som et naturligt dræn.

Vi har sammensat en frøblanding til efterafgrøde, som vi mener, er den bedste at anvende på vores jordlodder – med de lidt specielle jordbundsforhold. Den består af følgende:
Olieræddike
Esparsette
Marvkål

Vi skal understrege at disse efterafgrøder IKKE på nogen måde kan erstatte den almindelige jordbearbejdning og ukrudtsbekæmpelse, men det fuldender blot den store forudgående indsats og gør den meget mere virkningsfuld. Efterafgrødernes fulde virkning forudsættes af det indledende hårde arbejde. Og vi skal huske; det faktisk er til fælles glæde!

Såning af efterafgrøderne bør ske INDEN 1. september – for at planterne kan nå at vokse til. Og helst EFTER 1. juli – således at efterafgrøden ikke går i frø alt for hurtigt, og dermed stopper væksten. Udgangspunktet for efterafgrøde bør ske i en velluget og ikke alt for sammenpresset jord – ligeledes bør jorden være nogenlunde velgødet. Man kan ”bredså” eller så det i lige rækker. Det er op til en selv, hvad man vil ofre i tid. Det kan være en fordel at så i snorlige rækker med 20-25 cm mellemrum, således man kan luge spirende ukrudt indtil efterafgrøden har nået den rette størrelse, så det er den der tager over for ukrudtsbegrænsningen. Det er en udmærket idé at vande efterafgrøden ved såning og fremspiring – især hvis perioden er tør, det sikrer en optimal start på afgrøden. Og netop ved vandingen er det måske meget rart, afgrøden er sået i lige rækker – så man ikke vander ukrudtsvækster for meget. Man bør dog kun vande efterafgrøderne i den første fase dvs. ca. 2 uger. Herefter skal den have lov at klare resten selv og for at sikre, roddannelsen på afgrøderne er i nedadgående retning. Og skal den have vand fra oven, så må det være det, der kommer helt naturligt.

Efterafgrøden skal man lade stå så længe det er muligt til meget sent på efteråret (efter 20. oktober), hvor man kan vælge at nedgrave den. Ofte kan man efterårsgrave helt hen til omkring juletid – eller man kan vente og grave til om foråret. Grunden til at man bør vente med at grave – til sent - er at afgrødens rødder er medvirkende til en øget vandtransport i de øverste jordlag. Olieræddiken rødder kan række helt ned i 1 meters dybde – afhængig af hvor godt jorde forudgående er bearbejdet. Efterafgrødens stængler og blade vil visne ned i løbet af efteråret og starten af vinteren, efterhånden som den udsættes for frost. Den visnende afgrøde vil fungere som foder til jorden nyttedyr – så som regnorme. Dette vil yderligere lette vandets transportmuligheder i det øverste jordlag.

12. Vand.

Man tror det næppe, men dette helt nødvendige ”grundstof” kan lejlighedsvis være lidt en plage i vores dejlige haveforening. Faktisk er det ikke vandet der er problemet, men mere mængden af det og de fysiske forhold, der giver os nogle udfordringer både på kort sigt, men også på lang sigt.

Vi oplever desværre over store dele af året – og nogle år også lige midt i dyrkningssæsonen, at der er så meget vand i vores haver; at det er en plage. I forbindelse med meget store nedbørsmængder og skybrud kan der nærmest opstå oversvømmelsestilstande. Men også i forbindelse med tøbrud synes vandet ikke rigtigt, at kunne finde vej ud af vores havelodder og huslodder.

Årsagen til dette er lidt komplekst. Før området blev fyldt med deponeringsmaterialer var her ureguleret strandeng og mose, derfor står grundvandsspejlet temmelig højt i området. Det betyder; den del af jorden, der ikke er mættet af grundvand er forholdsvist beskedent og kan derfor ikke rumme ret megen nedbør og ”tø-vand”. For det andet er den meget lerede jord området er blevet fyldt med heller ikke den bedste og man kan roligt sige ikke særligt ”selvdrænende”. Samtidigt er haveforeningens areal ikke særligt godt drænet – med rør - efterfølgende, hvilket betyder jorden tit er helt mættet med vand, så det er næsten kun langsom fordampning, der får vandet til at forsvinde og dette sker selvsagt - meget langsomt. Når vi har haft de voldsomme skybrud på 20 - 30 mm/time, så dannes der hurtigt overfladevand, som løber ned i den del af haveforeningen, der ligger tættest på Parkstien. Lige præcist derfor er det vigtigt, vi over HELE haveforeningen forsøger at sørge for, jorden kan rumme så meget nedbør og tø-vand som muligt og så fordampningen sker så hurtigt det er muligt. Dette gøres kun bedst ved en velgravet, veldyrket jord. Det siger næsten sig selv at en sammentrampet dårligt dyrket jord, hverken kan rumme ret meget vand eller slippe af med det vand, den er mættet med. Så vi opfordre kraftigt til, at man er grundig og omhyggelig med havegravningen, komposten, muldjorden, kalken, sand/grus og de jordforbedrende efterafgrøder – overalt i haveforeningen.

Noget tyder på at jorden synker en smule over tid rundt omkring i vores haveforening. Dette skyldes sandsynligvis de nævnte geologiske forhold, og det formål området har været benyttet til for år tilbage. Bestyrelsen har besluttet; at enkelte haver/områder vil blive tilført jord udefra – når man har midler og jord til det. Ukrudtsudvalget vil udarbejde en liste over de haver og områder man vil ”yde” denne service. Skønsmæssigt bliver der nok tale om 2-3-4 haver om året, som der er mulighed for at tilføre jord. Og bestyrelsen vil naturligvis gøre dette i dialog med de enkelte jordlejere.

13. Dræn.

På sigt håber vi meget på, at kunne få drænet vores haveforening – ordentligt. Desværre er dette ikke så enkelt, som vi havde håbet på – idet kommunen ikke i første omgang synes at ville være medspiller til en løsning på vores vandproblemer. Desforuden er der nogle økonomiske perspektiver i problematikken. Til kommunens forsvar skal det siges; der er mange haveforeninger, som har de samme problemer, som vi står med…

Der er for ca. 30 år siden etableret et lidt simpelt dræn, der stort set følger ”hovedvejene” centralt op gennem haveforeningen. Dette dræn er tydeligvis utilstrækkeligt og muligvis også mere eller mindre defekt. Bestyrelsen arbejder i stilfærdighed (indtil videre) på at få forbedret drænforholdene i haveforeningen, men det er en lang og krævende proces, som der både skal afsættes ressourcer i tid og penge til – og kræver ikke mindst ALLE medlemmers opbakning.

På et tidspunkt bliver vi nok nødt til at beslutte, om vi skal have drænet vores haveforening bedre end den er i dag. Dette må blive en debat og en beslutning vi skal tage op på en generalforsamling - når vi er nået frem til nogle konkrete løsninger. En beslutning vi SKAL slutte op omkring i fællesskab. For det vil givetvis være det største og mest vidtrækkende projekt for haveforeningen Ellebakken og alle os medlemmer.

Havejorden – mere eller mindre drænet – vil dog stadigvæk kræve en grundig jordbearbejdning af alle medlemmer – for at få det fulde udbytte af afgrøder i havejorde og den størst mulige gevinst af dræningsprojektet.

14. Vanding af havejord.

Selvom vi af og til løber ind i problemer med alt for meget overfladevand og grundvand i vores haveforening, så kan det heldigvis også gå så godt - i den retning, at det bliver nødvendigt at vande vores haver – for at give trivsel til afgrøderne. Økonomisk hæfter vi solidarisk for vandforbruget – sådan rent praktisk - og vi oplever heldigvis, at medlemmerne generelt bruger vand til havevanding med stor omtanke. Det skal vi takke hinanden for.

Spredt rundt i foreningen er der vandhaner, store baljer og beton-kar til benyttelse i forbindelse med havevanding. Vi vil gerne opfordre til, at man ikke benytter disse kar og baljer til rengøring af sine afgrøder, haveværktøj, opvask og personlig hygiejne, men blot til helt rent vand - til havevanding. Vi vil gerne opfordre til; vi alle gør en indsats for at holde disse kar og baljer rene hen over havesæsonen.

Vi har nogle lidt simple regler for, hvordan man må og bør bruge vort efterhånden temmeligt dyre brugsvand. Man må eksempelvis vande med vandkande hele døgnet – så meget man nu orker, men med slange – KUN aften/nat/tidligt morgen. Slangevanding skal dog være håndholdt slange….og ikke vandingsanlæg! Disse begrænsninger er indført for at undgå vandspild – kort og godt.

For at opnå maksimal udbytte af sin forudgående indsats, er vanding af ny-såede og ny-spirende frø tit helt nødvendigt. Her er det en glimrende idé at vande med kande, idet det er nemmere at ramme de spirende afgrøder, man ønsker skal have vand og ikke der hvor der evt. kan gro ukrudt. Det er lidt vigtigt at huske på, at ukrudtsfrø og ukrudtsvækster bestemt også har ”glæde” af kunstvanding – så det kan godt betale sig at være lidt nøjsom med vandkanden for på den måde at ”spare” en tur med hakkejernet. Slangevanding anbefaler vi kun at benytte sig af, når afgrøderne er kommet i pæn vækst og når det er nødvendigt. Inden man er gavmild med vand fra slangen, er det sund fornuft, at man har været rundt i haveloddet med sit hakkejern og fjerne uønsket ukrudt.

Har man lyst og vilje til at opsamle regnvand fra det hustag, man er beboer under, finder vi det er en glimrende idé. Skønt det er lidt af et projekt at opsætte tagrender og vandtønder, så er regnvandet fra tønden glimrende at vande have med. Og har man surbundsplanter - er regnvand det absolut bedste at vande med. Vi vil gerne opfordre alle – især i de større nybygger-huse – at tænke regnvandsopsamling ind i husførelsen!!

15. Den Iberiske skovsnegl - alias ”Dræbersneglen”

Den lille brune slimede fætter – til vores naturlige sneglebestand, driller os desværre lidt periodevis. Dens appetit og evne til at opformere sig kan give os havelejere nogle grimme skuffelser.

De senere par år har bestanden af disse snegle været forholdsvis acceptabel. Men det er langt fra sikkert det forbliver sådan – hvis ikke vi selv gør en indsats. Bekæmpe sneglen helt er afgjort en total umulighed. Men vi kan begrænse den en smule og måske i højere grad begrænse de skader den forvolder. Her tænkes også på det gode naboskab… Ved ethvert møde med en dræbersnegl bør man øjeblikkeligt aflive den – det har man nærmest pligt til. Vi skal huske at 1 død dræbersnegl kan betyde 400 færre dræbersnegle til næste år – og det kan være det er 400 dræbersnegle hos din nabo!!

Der findes mange gode råd og forskelligt grej – af større eller mindre effekt – til kampen mod dræbersneglen. Intet af det er 100 % effektivt, noget er temmelig dyrt og med andet skal man tænke sig grundigt om før, man benytter sig af det. Indtil for et par år siden kunne vi bruge bekæmpelsesmidlet ”Ferramol” – som vi i bestyrelsen formidlede til havelejerne - dette middel må vi desværre ikke anvende mere – skønt det er et middel godkendt til økologisk havebrug og landbrug. Dette skyldes nogle restriktioner Københavns Kommune har pålagt os – og dette bliver vi nødt til at respektere.

( ALLE FORMER FOR PESTICIDER = BEKÆMPELSESMIDLER ER IKKE TILLADT I HAVEFORENINGER – HVOR KBH. KOMMUNE ER UDLEJER )

Vi anbefaler simpel aflivning af dræbersneglene, når man er så uheldig at støde på dem. Her er det uundværlige hakkejern er den enkleste metode og vel også den mest økologiske og humane metode. Lad endeligt de døde snegle blive liggende på stedet – dræbersneglene er kannibaler – og så længe de æder hinanden æder de ikke vores afgrøder…!

De mange gode ”kællingeråd” til aflivning af dræbersneglene – såsom vejsalt, salmiakspiritus, soda og andre spændende sager fra køkkenskab/kosteskab kan vi på ingen måde anbefale. I hvert fald skal man tænke sig MEGET grundigt om, idet disse rengøringsmidler ret beset er langt mere skadelige for miljøet end egentlige pesticider/bekæmpelsesmidler – i denne sammenhæng!

Lad fornuften råde og hak sneglene ihjel – det vil din nabo også sætte stor pris på!

16. Skovduer og andre fugle.

Et andet kedeligt bekendtskab i vores skønne haver er – skovduer. Som navnet antyder hørte denne fugl egentlig til i skovområder. Men efterhånden er den blevet så talstærk i byområderne – at den nok er mere sjælden i skovene. Årsagen til dette kan være mange, men væsentligt er det nok fuglens adgang til føde – her i byen – er rimeligt gunstige og den har meget få fjender.

Vores tidligere nabo – gassiloen – husede lejlighedsvis rovfugle, der kunne holde duerne lidt på afstand af vores afgrøder. Dette er dog historie nu – så der vil sikkert ikke være færre skovduer og andre sultne fugle i vores haveforening fremadrettet.

Skovduens store appetit for spæde kålplanter, ærter, jordbær og bær idet hele taget - giver os havelejere nogle slemme skuffelser. Ofte bliver bærbuske rippet for bær lang tid før modning, nyplantninger bliver pelset til grunden og de fleste jordbær bliver der hakket i.

Der er kun èt godt råd: læg net over! Det er det eneste effektive. Fugleskræmsler af forskellige slags – skræmmer nok mere fugle væk, der er til gavn i haven end dem der skader, men vi anerkender, at fugleskræmsler kan være skægge at lave. ( Ved præmiefesten vil den bedste kopi af den siddende formand dog blive belønnet! )

Når man benytter sig af net til beskyttelse af vores afgrøder; vil vi anbefale, man sørger for at nettet slutter ordentligt tæt og er rimeligt intakt – idet vi desværre ser fugle blive fanget indvendigt i nettene – med frygtelige lidelser til følge. Kort og godt brug net med omtanke og akkuratesse.

Vi vil endvidere opfordre til, at man begrænser fodring af fugle. Vi mener, det blot lokker skadevoldende fugle – og skadedyr i det hele taget – til vores forening på bekostning af de fugle og dyr, der er til nytte i vores haver. Vi skal gøre opmærksom på; vi er en nyttehaveforening og IKKE en zoologisk have. Og det ER altså misforstået humanisme at fodre skovduer, skader og gnavere i netop en haveforening. Vi er af den overbevisning; at vores haver rummer rigeligt føde til at opretholde en sund bestand af ALLE småfugle og smådyr, at det blot skaber ubalance at bringe overflødigt foder ind på arealet.

Husk din nabo er ikke ond hvis han/hun slår en mus ihjel og ønsker skovduerne langt væk…!

17. Ukrudt og ukrudtsrunde.

En af de kedelige opgaver bestyrelsen har; er 2 gange i løbet af sæsonen at besigtige alle haver og huslodder – vi kalder det ukrudtsrunde. Disse begivenheder ville bestyrelsen helst være foruden. Det er dog nødvendigt – primært for at beskytte flittige naboer mod spredning af ukrudt fra havelodder/hus-lodder af mindre flittige naboer. Det skal siges; der ikke stilles firkantede krav om, at der ikke må forefindes en tidsel eller græstot eller at der er dyrket efter nogle særlige retningslinjer. Bestyrelsen er dog nødt til – og forpligtet til – at man sikre det enkelte havelod og hus-lod mod ukrudt og vildnis.

Det bedste man som medlem i vores haveforening kan gøre for sin nabo – udover at være hjælpsom – er at sørge for ens eget havelod og hus-lod er ryddet for ukrudt over hele havesæsonen.

Er havelodder misligholdt i en grad så det skønnes at genere naboer og andre, bliver man først venligt påmindet om forpligtelserne i den retning – senere hen kan det desværre medføre opsigelse af medlemsskabet. Bestyrelsen og det udpegede ”ukrudtsudvalg” er dog bevidst om; at der skal arbejdes med en stor ”largeness” - i den forbindelse!

Heldigvis er det sjældent, det går så vidt; at det ender med opsigelse. Men desværre kan det være nødvendigt.

Er man så uheldig at blive syg eller kommer til skade eller mere lykkelige omstændigheder, der gør at man kommer til at forsømme pligterne i haven – så lad endeligt bestyrelsen det vide. Så vil bestyrelsen naturligvis tage disse forhold i betragtning, når ukrudtsrunderne afvikles.

Bemærk at man er forpligtet til at holde fællesarealer, der støder op til eget havelod/hus-lod ukrudtsfri – over hele sæsonen – også!

Og igen – husk det gode naboskab!!

18. Vedligeholdelse af haveskure.

Som bekendt skal vi hver især vedligeholde de røde haveskure, vi har fået tildelt i foreningen. Niels-David arbejder på et skema med en vedligeholdelsesplan, som vi alle skal udfylde og følge, så skurene holdes i ordentlig stand.