bestyrelsesmøde september 2020
Referat af bestyrelsesmøde søndag den 20. september kl. 13 i Stenhuset.
(efter arbejdsdagen)
Tilstede var: Ester Jensen, Finn Myken, Karen B. Andersen, Merle Detert og Luna S Høj. Der var afbud fra Jette Linke, Lone Bang P og Niels David.
De 2 nye bestyrelsesmedlemmer Merle Detert og Luna Sofie Høj blev budt velkommen, og blev orienteret om bestyrelsens arbejde.
Referat af bestyrelsesmøde i august blev godkendt.
Økonomi. Punktet blev udskudt.
Nyt fra Kolonihaveforbundet. Intet til referat.
Medlemssager. Der var ansøgning om at sætte drivhus op. Ansøger blev bedt om at aflevere en tegning. Et andet medlem har spurgt, om vores nabo MM kan fælde nogle grene, så hun ikke har så meget skygge i sin have. Vi undersøger det.
Hjemmeside og facebookside. Hverken Mogens Sørensen eller nyt medlem af gruppen Kim Skytte Graa, som blev valgt på generalforsamlingen, er medlemmer af bestyrelsen. Vi blev enige om, at vi forsøger denne model uden deltagelse fra bestyrelsen.
Ukrudtsudvalgets arbejde. punktet blev udskudt.
Skurudvalgets arbejde. Finn fortalte om arbejdet i gruppen. Vi havde en lang snak om skure.
Fælles arbejdsdag. Hvad er blevet gjort og hvad mangler vi i år? Karen der har alle papirerne, finder ud af, hvad der er vigtigst at gøre næste forår, og vi beslutter det endeligt til foråret.
Haveårets afslutning bliver afholdt søndag den 25. oktober kl 14 udendørs med flagnedtagning, sang og et glas portvin.
Næste bestyrelsesmøde bliver søndag den 8. november i Lyrskovgade 4, kl 12, og det bliver også dette kalenderårs sidste bestyrelsesmøde. Vi skal mødes en dato i januar eller februar for at planlægge næste års generalforsamling, som efter reglerne skal holdes inden 3 mdr efter regnskabsårets start 1.1.
. Kontordage søndag den 27. september Lone, den 4. oktober Karen, den 11. oktober Karen, den 18. oktober Ester.
Evt.
Luna spurgte om, hvad der var blevet af sagen om Realdania. Karen fortalte, at vi nærmest har opgivet at finde en person, der vil give et overslag på forbrug af materialer/timer til at renovere skolestuerne. Luna fortalte, at der findes en fond under Realdania, der hedder ”underværker”, som er beregnet for mindre opgaver. Luna vil gerne udfylde en sådan ansøgning. Inden næste møde undersøger vi, hvad der forlanges af oplysninger, inden man kan søge denne fond.
Merle spørger om, hvordan vi skal forholde os til stier mellem lodderne, da der er stor uenighed om stierne mellem lodderne. Vi tager punktet op på næste møde.
Ester beder om, at ALLE modulpinde og NUMRE på lodder bliver STÅENDE.
Referent Karen Bæk Andersen